Vi holder af hverdagen. En god hverdag, hvor du er aktiv, betyder meget for din trivsel.
I de første par måneder vil der være mange spørgsmål og mange ting at finde ud af. Det er meget vigtigt, at du bare spørger og undrer dig.
Vi lægger stor vægt på, at beboerne har socialt samvær – og måske oven i købet får nye venner og relationer.
Læs også brochuren ’Velkommen til Søndersøhave’ i linket øverst på siden.
Pårørende
Samarbejde med pårørende er en stor og uundværlig resurse for beboerne. Vi forventer, at samarbejdet med pårørende er aktivt og til glæde for alle parter, således at Søndersøhave både er et godt sted at være beboer og et rart sted at komme for din familie og venner.
Pårørende er meget velkomne til at deltage både i dagligdagen og lejlighedsvis i fester og udflugter.
Nyhedsbrevet
En gang om måneden omdeler vi vores nyhedsbrev, Søndersøhave Newsletter.