Søndersøhave har en stor have, hvor du har mulighed for selv eller sammen med dine pårørende at gå tur.
Derudover er der i stueetagen et træningsrum med forskellige træningsredskaber, som kan benyttes ved selv at træne eller sammen med en eksterne fysioterapeut eller andre.
Desuden ligger Søndersøhave i de skønnest omgivelser med sø og grønne områder lige om hjørnet. En gåtur med mulighed for at få vind i håret og sol på kinderne sammen med familien eller andre besøgende. Det er muligt at gå turen eller køre i kørestol. Det er også muligt at låne Søndersøhaves rikshaw-cykel til en lidt længere tur i området.
Vi tilbyder stolegymnastik en til to gange om ugen. Desuden har vi en rehabilitering tilgang til et aktivt hverdagsliv med beboere, der ikke længere har så let ved at klare de daglige gøremål selv.
Målet er, at beboerne genvinder eller fastholder deres fysiske funktionsniveau bedst muligt.
Aktiviteter og kulturelle tilbud
I løbet af ugen er der forskellige tilbud, som du er velkommen til at deltage i.
De forskellige tilbud om samvær og nærvær foregår rundt i de forskellige afdelinger og kan fx være:
- musik
- quiz
- banko
- gymnastik
- film
- oplæsning
- kortspil
- petanque
- samtalegrupper
- dialogfrokost.
Søndersøhave har også en minibus, som kører ture ud af huset ud i det blå.
Fester og arrangementer
Søndersøhave afholder højtidsbestemte frokoster, såsom påskefrokost og julefrokost, der er forbeholdt beboerne. Sommerfest, efterårsfest og 1. søndag i adventshygge, hvor pårørende er meget velkomne til at deltage, når vi inviterer.
Egenbetaling for pårørende kan forekomme.
Gudstjeneste
Der tilbydes gudstjeneste en gang om måneden. Det foregår i festsalen i underetagen. Præsterne fra Jægersborg Kirke forretter gudstjenesten og et lille kor synger for på de sange der synges. Tidspunkt for gudstjenesten kan du se på opslagstavlen i afdelingen.
Julegudstjenesten afholder Søndersøhave efter aftale med præsten.
Ønsker du at tale med en præst uden for gudstjenesten, kan personalet formidle kontakten.